En læser undrer sig over, at man næsten ikke ser vindmøller i Grønland. Kunne det ikke være en god idé? Grønlands energiforsyning, Nukissiorfiit, forklarer, hvad de gør.
En læser undrer sig over, at man næsten ikke ser vindmøller i Grønland. Kunne det ikke være en god idé? Grønlands energiforsyning, Nukissiorfiit, forklarer, hvad de gør.Der rejses vindmølleparker overalt og især til havs. Men det undrer mig, hvor få vindmøller man ser i Grønland. I stedet leveres el baseret på fossil energi, som er dyrt at transportere i Grønland.
Netop dette efterår tager parlamentet stilling til, om der skal bygges et nyt vandkraftværk ved Qasigiannguit og Aasiaat, og hvorvidt vandkraftværket ved Nuuk skal udvides. Du skal have tak for at bringe et par vigtige forhold ind i debatten: Forbrugssiden, herunder befolkningstallet samt investeringsbehovet for et vandkraftværk, som kan forsyne ’din by’ Aasiaat, på SV-lige hjørne af Diskobugten og Qasigiannguit, i det inderste SØ-lige hjørne af Diskobugten.
Der er fremlagt forslag om anlæggelse af vandkraftanlæg i Qasigiannguit og Aasiaat samt udvidelse af vandkraftforsyningen i Nuuk. Det samlede investeringsomfang skønnes at være 3 mia. kr. De nye vandkraftanlæg i Qasigiannguit og Aasiaat er ikke samfundsøkonomisk rentable, mens udvidelsen i Nuuk er rentabel. Det er problematisk, at ikke rentable og et rentabelt projekt er sammenkædet for samlet af fremstå som et rentabelt projekt.
Der er mange underlige ting heroppe, en af dem er at man historisk ikke har kigget meget på forbrugs-siden. Ved ombygning og tilbygning af vores gymnasium er der kommet lidt mere styr på elforbruget, da der er automatisk lysdæmpning, men en del af de gamle kollegier frådser stadigt med energien.Ja, men der er sådan set ingen problemer i at sætte spændingen op og så kun køre en fase.
Nej. Det er de færreste almindelige vandvarmere der har tre varmelegemer, man nøjes bare med at køre over to faser så man får de 400V i stedet for 230, og dermed typisk øger effekten til 3KW i stedet for 1KW. Det handler idag mest om lastfordeling, min gamle Vølund vaskemaskine har tre faser af hensyn til motoren, men en ny har kun en. Et komfur er vist efterhånden det eneste der kobles til tre faser, men har man separat ovn, er der en fase til ovn og to faser til kogeplader, og jeg formoder at kogepladerne er koblet to og to til hver sin fase. Tilsvarende ved at koble en vandvarmer i stjerne, kan man om nødvendigt koble de tre varmelegemer parallelt til en fase.
Ja og nej, de fleste huse har ført 3 faser ind, så f.eks. en elbil eller en vandvarmer har strøm nok. Nu handler det ikke om elektriske tog, men om at man kan elforsyne øde beliggende lokalsamfund med enkeltfaset vekselstrøm, væsentligs billigere end med almindelig trefase højspænding !Ikke i NZ, eller rettere ikke enkeltfaset med jord som retur, hvor der i øvrigt er endnu mere beskeden elektrificering end her i landet:Generelt så bruges der kun el til lokaltog i Auckland og Wellington området, samt til forbindelsen mellem Auckland og Wellington.
Højspændingsledninger / kabler er kostbare især i Grønland. Det rammer både vandkraft og vindkraft. Så etablering af vindkraft er mindst lige så vanskelig som vandkraft - hvilket blandt andet betyder, at udnyttelsesgraden skal være meget høj. Og lige DET er der skrevet en del debat-indlæg om.De almindelige vind-forhold i det grønlandske falder i to områder.
Vind alene er fluktuerende. Vind med batterier er stabilt, og ved at komme så langt med i pris at det burde være spændende.Er det noget der er overvejet? Enig. Jeg boede i Nuuk området i 60 erne og der kunne der være vindstille i lange perioder ad gangen og lejlighedvis storm af rimelig styrke. I 2000 var jeg på østkysten i Tassilaq og oplevede middelmådig piteraq med vindstyrke 50-55 m/s. Så vindforhold til vindmøller er ikke optimale på Grønland, som jeg husker det, klimaforandring kan dog have ændret vejret til gunst for møllerne.
Vindkraft Energi Spørg Fagfolket Vindkraft Energi Spørg Fagfolket + Mie Stage
Indonesia Berita Terbaru, Indonesia Berita utama
Similar News:Anda juga dapat membaca berita serupa dengan ini yang kami kumpulkan dari sumber berita lain.
Spørg Fagfolket: Hvorfor placerer man ikke generatoren i bunden af vindmøllen?Gyldne gensyn: Et par læsere undrer sig over, hvorfor generatoren ikke bliver placeret nederest i vindmøllen, så den nemmere kan vedligeholdes, og så toppen ikke bliver så tung. Vindmølleekspert Henrik Stiesdal forklarer designet.
Baca lebih lajut »
Spørg Fagfolket: Hvorfor tager det længere tid at flyve til Kina end at komme hjem igen?Et par læsere undrer sig over, hvilke faktorer der er indblandet i flyvetiderne. Det svarer chefpilot fra SAS på.
Baca lebih lajut »
Spørg Fagfolket: Hvorfor er der forskellige afstandskrav til drikkevandsboringer?En læser undrer sig over, at der må sprøjtes med pesticider op til 25 m fra drikkevandsboringer, når afstanden skal være meget længere, når det er husstandsspildevand.
Baca lebih lajut »
Spørg Fagfolket: Hvorfor er vingerne forskellige på vindmøller og bordventilatorer?En læser undrer sig over, at der er så stor forskel på ventilator- og vindmøllevinger, selv om de selvfølgelig bruges til forskellige formål. Vindmøllepionér Henrik Stiesdal forklarer forskellen.
Baca lebih lajut »
Spørg Fagfolket: Kan man selv dyrke bakteriekulturen til den svenske specialitet Långfil?En læser husker de dejligt barndomsbesøg hos mormor i Sverige, hvor morgenmaden bestod af syrnet Långfil. Kan man selv lave det? Ja, det kan man. Chefkonsulent i Mejeriforeningen giver opskriften.
Baca lebih lajut »
Spørg Fagfolket: Hvordan piller man rejer på maskine?En læser undrer sig over, hvordan man kan hive skallen af en lille reje på maskine. SeaPeeler, som laver den slags maskiner, svarer på spørgsmålet.
Baca lebih lajut »