Aalborg Karneval melder om underskud trods rekordomsætning i 2024
Selvom det i flere år er gået godt for Aalborg Karneval, når det kommer til at lave overskud, må de i 2024 skrive minus i deres årsresultat.Det skriver TV2Nord.
- Der er kommet større krav til sikkerhed, oprydning og bæredygtighed, som koster mange penge. Samtidig havde vi også børnekarnevallet, hvor 10.300 børn og forældre deltog, men det har påvirket resultatet. Vi er dog tilfredse med den fest, vi skabte, og det, vi opnåede for børnene og de unge, siger Jeanett Kaare, talsperson for Aalborg Karneval, til TV2 Nord.
En af årsagerne til underskuddet er, at de solgte 5.000 færre armbånd sammenlignet med året før, hvor prisen var steget med 65 kroner fra 2023 til 2024. Det er under halvdelen af gæsterne, som køber et armbånd, og Karnevallet arbejder derfor på en ny armbåndsmodel for at øge forretningen. Hvad armbåndsmodellen skal indeholde, vil Jeanett Kaare ikke komme nærmere ind på endnu.Hætteklædte røvere tvang ham til at udlevere kontanter fra pengeskab. Da han ville stikke af, kørte de ham ned