Læs mere her
Rockwool har længe været berygtet som en af de vestlige virksomheder, der trods krigen fortsætter med at drive forretninger i forbryderstaten, hvor Rockwool ejer ikke mindre end fire fabrikker.
For nu har Ekstra Bladet og Danwatch afdækket, at Rockwools isoleringsmåtter helt systematisk er havnet i Putins krigsmaskine: Ikke mindre end 31 flådefartøjer er foret med Rockwool, heriblandt landgangsfartøjer, destroyere og verdens største ubåd. Nogle af fartøjerne har været med til at invadere Ukraine.
Det har Rockwool har haft masser af tid til, for det er mere end ni år siden, at Rusland besatte Krim og indledte en 'fupborgerkrig' i det østlige Ukraine. Men Rockwool har lystigt fortsat sine aktiviteter i Rusland.Rockwool-cheferne ved godt, at den er helt gal. Det siger vi ikke kun, fordi vi er sikre på, at de også læser nyheder og følger med i Ruslands svinske overfaldskrig. Nej, det tydelige tegn er, at de er gået i skjul for pressen.