Høj luftfugtighed og lave temperaturer har igen og igen stoppet Aarhus Letbane. Nu overvejer operatøren at anvende ioniseret olie og ombygge pantografer og tog, så de kan smelte isen på køreledningerne.
Kulden har sammen med høj luftfugtighed været hård ved den skinnebårne del af den kollektive trafik i Aarhus. Men letbaneoperatøren har flere ideer til, hvordan letbanedriften kan sikres mod rimtåge og is. Illustration: Jens Hesse / Chili Foto / Aarhus Letbane.
Det der er problemet nu er at de moderne vogne lukker ned, så snart de mister spændingen. De gamle vogne rullede bare videre og fortsatte når de igen fik kontakt til køretråden. Det der er problemet nu er at de moderne vogne lukker ned, så snart de mister spændingen. De gamle vogne rullede bare videre og fortsatte når de igen fik kontakt til køretråden.Måske kunne monteres isolerede lavspændings transfomatorer der sender en konstant kraftig strøm gennem køreledningen. En gammel fidus hvor smeden brugte sin svejse transformer til at tø frosne vandrør.
Hvis problemet rammer starten, undrer det mig, at man ikke har forsøgt med en gasbrænder, en infrarød-varme-lampe eller lignende, der kan lune tråden lidt op, mens vognen holder stille.Hvis man placerer en laser på pantografen sammen med en radar af en type, så kan laseren lokal-opvarme køreledningen under kørsel.
Så får man dannet en resonans af vekselstrøm gennem ledningen uden nogen nævnevirkning påvirkning af ledningens potentiale, så toget ikke ser andet end lidt ripple.For at svingningen ikke skal dø ud, skal der skal så naturligvis hele tiden tilføres ny svingningsenergi med en frekvens svarende til kredsens egensvingningsfrekvens.
750 V er valgt, fordi en højere spænding vil give for stor risiko i tilfælde af nedfaldne køreledninger i byerne, hvor der jo også er anden færdsel i de samme områder.Hæv spændingen fra de nuværende 750 V til 25 KV lige som Bane Danmark benytter, så skal den høje spænding nok banke strømmen igennem… lidt sarkasme kan forekomme.
Ifølge denne link: https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2012/vidste-du-om-elektrificeri… forsynes letbanen med 750 Vdc fra ca. 30, 10 kV omformer- og ensretterstationer med 4 - 6 km mellemrum. Da der næppe er nogen problemer inde i Aarhus, kunne man måske ved isbelægninger hele tiden forsyne Odder- og Grenaa-togene og måske i starten også noget af Aarhus fra omformerstationer f.eks.
Letbane Tog Jernbane Transport + Ulrik Andersen
Indonesia Berita Terbaru, Indonesia Berita utama
Similar News:Anda juga dapat membaca berita serupa dengan ini yang kami kumpulkan dari sumber berita lain.
Budgetskred: Regningen for nyt stadion i Aarhus eksploderer| IngeniørenPrisen for et nyt stadion til fodboldklubben AGF er blevet en kvart milliard kroner dyrere, og projektet kræver nu en 3-cifret millionindsprøjtning af skattekroner for at løbe rundt. Ankestyrelsen kan stadig stikke kæp i hjulet på projektet.
Baca lebih lajut »
Aarhus letbane holder stille på grund af isIs på køreledningerne får letbanen i Aarhus til at holde stille. Flere afgange er aflyst.
Baca lebih lajut »
Ingeniøren 1904: Han gjorde København til en moderne storbyHer er historien om ingeniøren, der med storstilede kloak- og vejprojekter over tre årtier i slutningen af 1800-tallet skabte fundamentet for Københavns fremtidige byudvikling. Han endte som æresmedlem af ingeniørforeningen - og så var det for resten også ham, der gjorde Nakskov til den første danske by med træk og slip...
Baca lebih lajut »
Hvorfor vinder naboen i lotto? | IngeniørenOpgave 220: Meget tit er der nabotal blandt de ni udtrukne tal i lotto.
Baca lebih lajut »
Send Forsvaret med Oslobåden | IngeniørenDet er ikke nemt at dække Forsvaret journalistisk. Selvom der er ansat omkring 22.000 på tværs af de forskellige værn og styrelser, er det ikke altid lige nemt at få nogen som helst i tale - især ikke dem der står ude i den operative ende af Forsvaret.
Baca lebih lajut »
Del kvadratet i trekanter | IngeniørenOpgave 414: Ved hjælp af rette linjer skal et kvadrat deles op i lutter spidsvinklede trekanter, altså hvor alle vinkler er mindre end 90 grader. Hvor få linjer kan man gøre det med? – – – Vi bringer løsningen i næste nummer, og indtil da kan I diskutere jeres forslag til løsninger i kommentarsporet herunder.
Baca lebih lajut »