Andreas Mogensen og de øvrige astronauter har ikke været i fare, oplyser NASA. Det er endnu uvist, om lækket får betydning for Andreas Mogensens planlagte rumvandring torsdag.
Mandag aften omkring klokken 19 dansk tid blev et læk opdaget på Den Internationale Rumstation, ISS, hvor den danske astronaut Andreas Mogensen befinder sig i øjeblikket.»Det er tredje læk i år på det russiske modul, så det er selvfølgelig lidt bekymrende,« siger Per Lundahl Thomsen, som er ingeniør og rumteknologi-ekspert på DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet til Videnskab.dk.
»Vi ser fnug udenfor. Vi har brug for et besætningsmedlem til at gå op til Cupola, kigge mod agter-siden – vindue fem eller seks, tror vi – for at bekræfte om der kan ses fnug,« lød anmodningen fra NASA’s kontrolcenter på Johnson Space Center i Houston.»Ja, der er et læk, som kommer fra radiatoren på MLM,« lød svaret snart efter fra Andreas Mogensens kollega, den amerikanske astronaut Jasmin Moghbeli.
»Det betyder, at udstyret udenfor rumstationen skiftevis udvider sig og trækker sig sammen, når temperaturerne ændrer sig så drastisk, og det kan slide på det og føre til læk. Ligesom man kan få læk på radiatorrørene derhjemme,« siger Per Lundahl Thomsen og understreger, at han blot gætter på mulige årsager.
NASA er endnu ikke kommet med officielle udmeldinger om eventuelle ændringer angående rumvandringen, men astrofysiker Michael Linden-Vørnle vurderer, at der er »ret stor risiko for, at rumvandringen bliver udskudt, indtil man har styr på problemet med lækagen«.Det skyldes, at rumvandringen kan blive vanskelig at gennemføre, hvis skodderne for Cupola fortsat er lukkede på torsdag.
»Vi ved det ikke endnu. Men man må helst ikke få ammoniak på rumdragten, så det kommer nok til at være lidt afhængigt af, hvor stort lækket viser sig at være,« siger Per Lundahl Thomsen. »Det er bekymrende, at der sker flere fejl, for det bør selvfølgelig helst ikke ske. Men nej – jeg tror ikke vi behøver være bekymrede for Andreas Mogensen og hans kolleger, men det giver selvfølgelig anledning til at løfte øjenbrynene og få analyseret, hvad der foregår,« siger Per Lundahl Thomsen.Tidligere har der været spekulationer om, at meteoritter kunne have forårsaget de første to læk.
Indonesia Berita Terbaru, Indonesia Berita utama
Similar News:Anda juga dapat membaca berita serupa dengan ini yang kami kumpulkan dari sumber berita lain.
International Rumstation lækker kølemiddel: Andreas Mogensen sætter skodder for vinduerne | IngeniørenAmmoniak lækker ud i rummet fra det russiske Nauka-modul kort før Andreas Mogensens rumvandring. Det er tredje gang på kort tid, at rumstationen er utæt.
Baca lebih lajut »
Igen: Gas-læk i ØstersøenLæs mere her
Baca lebih lajut »