Den cubanske tænkning insisterer på at betragte den socialistiske overgang som en permanent forandring eller en permanent kulturrevolution.
Hvis det kommunistiske ideal skal eksistere som mere end en diskussion og en utopi, skal det bruges til, at vi lærer vores egne grænser som samfund at kende, genbesøger vores fortid og opstiller nutidens problemer på nye måder.Socialisme er blevet forstået og forstås på meget forskellige måder, og de historiske erfaringer har været så forskellige og modstridende, at også de har givet anledning til forskellige opfattelser af socialismen.
Marxismens klassikere talte om en overgangsperiode til kommunismen. Et samfund i overgang betyder, at der ikke er tale om en homogen, ensartet samfundsmæssig periode, men at overgangen snarere brydes af forskellige tempi og dynamikker, der forbinder fortid og fremtid.
Dette samfund forudsætter, at den enkelte ændrer sine levevilkår og samtidig ændrer sig selv. Derfor skal den måde, hvorpå den samfundsmæssige subjektivitet dannes, stå i centrum for overvejelserne. Eftersom nøglen var at producere mere for at kunne fordele bedre, kombinerede denne socialisme et produktionssystem baseret på værdiakkumulationens logik med et fordelingssystem baseret på retfærdighedsprincipper og humanisme. Denne syntese viste sig at være uholdbar og førte til en kapitalistisk genoprettelse, hvis konsekvenser vi stadig lider under.
Der er ikke længere blot tale om en mere retfærdig fordeling eller om at skabe betingelser for en mere lige adgang til varer og tjenesteydelser, men om noget meget dybere og mere komplekst: Det handler om at fremme betingelser, hvor den enkelte i stigende grad er i stand til at tage kollektiv kontrol over sine livsbetingelser. Det kræver en samfundsmæssiggørelse af ejendomsforhold og magtforhold, da de er to sider af samme proces.
Ved første øjekast fremstår værdiformer som for eksempel vare eller kapital som kvaliteter ved objekter. Penge opfylder eksempelvis kun deres funktion – at muliggøre udveksling af varer i universel målestok – fordi de erstatter det direkte møde mellem producenter, og fordi de baserer sig på en fælles abstraktion af varernes konkrete kvaliteter: abstrakt menneskeligt arbejde.
De fejlslagne erfaringer med den virkeliggjorte socialisme viste, at i modsætning til hvad venstrefløjen troede gennem hele det 20. århundrede, sikrer nationaliseringen af de vigtigste produktionsmidler ikke, at der etableres en ny produktionsmåde. Nationalisering er ikke ensbetydende med socialisme.
Således reproduceres endnu engang de objektive betingelser for arbejdets fremmedgørelse, produktionsmidlernes uafhængighed og magt over produktionsapparatet samt produktionsprocessens magt over arbejderen, som er kernen i vareformen og kapitalismen. Civilsamfundet forstås her som det sæt af strukturer og institutioner, der betinger socialiseringen og den samfundsmæssige produktion af mening, som den sfære, hvor de sociale opfattelser produceres og reproduceres.
– en økonomisk stabilitet, der garanterer grundlæggende levevilkår, og som giver tid til at gennemføre en sådan kollektiv læring.
Indonesia Berita Terbaru, Indonesia Berita utama
Similar News:Anda juga dapat membaca berita serupa dengan ini yang kami kumpulkan dari sumber berita lain.
Line Baun Danielsen åbner op om trist meddelelse: 'Det var en sorg'Den tidligere Go' Morgen Danmark-vært åbner op om den triste meddelelse.
Baca lebih lajut »
Fulgte lige efter Putin: Viser sjældent glimt af russisk atomkuffertMappen er altid med den russiske præsident under hans rejser, men det er ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke ofte, at den på den måde bliver filmet.
Baca lebih lajut »
Nu er den gal igen: Færger aflyser på stribe - få overblikket herKlik og læs mere
Baca lebih lajut »
Beredskab holder øje med stormen: Derfor er den specielKlik og læs mere
Baca lebih lajut »
Gigant strammer grebet: Nu går den ikke længereLæs mere her
Baca lebih lajut »
Den såkaldte venstrefløj har tilsluttet sig de borgerliges prioriteringDanmarks eneste røde dagblad
Baca lebih lajut »